|
|
ECNIS (Environmental Cancer Risk, Nutrition and Individual Susceptibility - Miljørelateret kræftrisiko, ernæring og individuel følsomhed) er et et internationalt Forskningsnetværk, der arbejder indenfor EU’s 6. rammeprogram for forskning og udvikling.
Med start I maj 2005 samler ECNIS mange af de bedste europæiske forskningsgrupper indenfor kræft forårsaget af miljøfaktorer i samspil med ernæring og arveligt betinget følsomhed til et varigt netværk af partnere, som vil forske I kræftårsager og kræftforebyggelse på det højeste internationale plan.
Tæt på en ud af tre europæere udvikler kræftsygdom på et tidspunkt i deres liv, og det resulterer i mere end 2,9 millioner nye tilfælde og 1.7 million dødsfald af kræft hvert år i den Europæiske Union. Miljøfaktorer, ernæring og livsstil spiller en stor rolle som årsager til kræft, mens arvelige forskelle påvirker følsomheden hos den enkelte. Det er oplagt at kræft er et stort folkesundhedsproblem, som direkte eller indirekte påvirker flertallet, og der er derfor et stort behov for at reducere kræftbyrden.
|
| |
|
|
| |
Visionen for ECNIS er dannelse af et dynamisk forskningsnetværk, som vil arbejde på at nedsætte kræftforekomst ved at:
- • identificere kemikalier eller andre faktorer i miljøet og kost, som forårsager kræft,
- • belyse meknismer hvormed ernærings- og livsstilsmønstre øger eller nedsætter kræftrisiko,
- • facilitere udvikling af nye fødeemner med kræftforebyggende egenskaber,
- • opdage arvelige faktorer, som gør den enkelte mere eller mindre følsom for kræftudvikling,
- • formulere forbedrede tilgange til risikovurdering af kræftfremkaldende stoffer
En central forskningsmæssig tilgang anvendt I ECNIS omfatter brug af biomarkører til beskrivelse af kræftudvikling. Biomarkører for kræftudvikling måles i vævsvæsker og væv og tilvejebringer information om en persons udsættelse for kræftfremkaldende stoffer eller om skader på celler fremkaldt af sådanne, længe før der optræder klinisk sygdom. Desuden kan genetiske polymorfier fungere som biomarkører for individuel følsomhed for kræftfremkaldende stoffer. ECNIS forskning omfatter også de mekanismer, hvormed kemiske stoffer påvirker cellulære processer, så det fører til kræftudvikling, og hvordan fødeemner kan påvirke mekanismerne. Det er ydermere målet at forbedre risikovurdering i forbindelse med kræft og at adressere sociale og etiske forhold knyttet til brug af biomarkørteknologi.
ECNIS netværket består nu af 24 partnere, som repræsenterer et multidisciplinært team af tæt på 200 forskere, inklusive toksikologer, epidemiologer, kost- og ernæringsforskere, kemikere og molekylærbiologer. Med partnere fra 13 europæiske lande repræsenter ECNIS deltagerinstitutioner regioner og populationer med vidt forskelligt klima, forureningsniveau og kostvaner, hvilket giver enestående muligheder for at vurdere, hvordan kræftrisiko påvirkes af miljørelaterede eksponeringer og kostmønstre over et bredt variationsspænd i populationsstudier på Paneuropæisk niveau. Det store og brede medlemskab giver også mulighed for optimal udnyttelse af et stort antal befolkninsundersøgelser og biologiske banker, der findes over hele Europa.
Udover at forske vil ECNIS uddanne nye forskere, formidle viden om årsager til kræft og forebyggelse til offentligheden og fagfolk, levere videnskabelig støtte til risikovurdering af kræftfremkaldende stoffer til myndigheder, græsrodsbevægelser og industri og generelt fremme dialogen mellem forskning og samfund indenfor sit område.
|
|
|
|
|
|